Om Dorthe

Jeg hedder Dorthe Iversen, er 50 år og har boet i England fra 1989 – 2005.

Jeg har sammen med min forlovede 2 børn. De blev født i England og var 9 og 11 år, da vi kom til Danmark i 2005.
Efter 16 år i udlandet, hvor jeg var med til at etablere ny virksomhed og promote produkter, var det som at skulle starte forfra at komme til Danmark. Alle mine eksisterende relationer havde selvfølgelig også rykket sig, og min verden begyndte at åbne sig. Jeg kunne se og mærke at jeg havde fået mere livserfaring og ”know how”, og var klar til at starte på ny.

Jeg har derfor fundet mig et skønt lokale i Charlottenlund hvor jeg tilbyder terapi. Her kan du komme som du er. Her er en sikker base med masser af sjæl og varme. Både du og jeg kan arbejde uforstyrret, anonymt og i trygge rammer, så du kan blive hele dig <3.

  • Jeg er af natur nysgerrig og åbenhjertet.
  • Jeg har en stor interesse i mennesker og hvordan de lever og agerer.
  • Jeg har en stor lyst til livet og dets udfordringer.
  • Jeg ser konflikter som et godt udgangspunkt for udvikling af både selvet og parforholdet.
  • Jeg arbejder ud fra et eksistentielt grundsyn og har ikke nogen forudindtagede holdninger om, hvordan et godt liv ser ud.
  • Jeg tager derfor udgangspunkt i det liv, som du/I ønsker dig/jer.
  • Jeg tror på at du/ I har de ressourcer der skal til, for at kunne gøre det du/I ønsker. Det kræver man får klar aftale og stemmer af gennem hele processen, der kan sagtens ske ændringer, vi er jo alle mennesker.
Jeg arbejder 15 timer om ugen som chok traume terapeut på et asylcenter her og jeg er tilkaldevikar hos Lænken hvor jeg har kontakt til voksne alkoholikere som kommer og får deres antabus.
Jeg arbejder periodisk som frivillig i Frivilligcenteret Gentofte hvor jeg er gruppeleder for børn & unge i skilsmisseramte familier.

I øvrige arbejder jeg med fuld tavshedspligt og arbejder i overensstemmelse med Dansk Psykoterapeutforenings etiske regler. Jeg holder mig ajour med kurser, foredrag, litteratur og samarbejder med kolleger – se efteruddannelse her.